Kaproning

Skolekaproningen et hit for de purunge roere
Regattaen nærmer sig de 50 år
Af: Mette Bacher
Skolekaproningen er forankret i Københavnskredsen med Københavns Regattaforening, som arrangør. Skolekaproningen kan om få år fejre de første 50 år, og man lagde i de første år ud med turnering i inriggere, deltagelse i outriggere, og begynderløb i plastscullere. I flere år var Skolekaproningen sponseret af Danske Bank, og i mange år afholdt man Pondus Cup og Skolekaproningen, hvor en flunkende ny singlesculler var udloddet, som præmie. Klubberne fik tildelt lodder alt efter, hvor mange deltagere, klubben havde med, og så blev der trukket lod. Det vakte, ikke overraskende, altid vild jubel, når en deltagende klub kunne drage hjem med en flunkende ny singlesculler.
Danske Bank havde også nye badelagener med i en flot stabel til de uheldige, der kæntrede i finalerne, og der blev uddelt mange lækre badelagener til de roere, der måtte en tur i baljen.
I de senere år har DFfR valgt at lægge Baltic Cup-udtagelser ind i programmet, og denne gang også udtagelse til Ungdoms-OL. Det giver ekstra kolorit på selve Skolekaproningen, og her bliver vist roning af høj klasse, når de noget mere erfarne ungdomskaproere kæmper sig vej i udtagelsesløbene.

Der er ingen tvivl. Når der kaldes ind til årets Skolekaproning på Bagsværd Sø, så foregår det i sikre og flotte rammer. Københavns Regattaforening lægger sig i selen for at det hele spiller fra tidlig morgen, og til sidst på eftermiddagen, hvor de sidste finaler finder sted.
En stor stab af frivillige, lige fra køkkendamer til banedommere, præmie”piger”, speaker fra tårn, og en allestedsnærværende kredsformand, der skal have styr på præmier, hvem der skal have hvad, oprydning og tømning af præmietelt ved mål, gør alt for, at deltagere og tilskuere skal føle sig velkomne. |
Pludselig var det slut. Regnen silede ned, og tilskuerne forduftede hen mod bådeplads og parkeringsplads. De efterlod en tom præmiebro og et næsten øde område. Dermed var Skolekaproningen overstået for denne gang, Københavnskredsen og Københavns Regattaforening havde atter stået for et flot arrangement, hvor mange glade unge roere kunne drage hjem med ædelt metal efter en spændende dag ved Bagsværd Sø. |