Københavnskredsens historie
Egentlig var det stiftelsen af de første klubber herhjemme, i København, med Roforeningen KVIK og Københavns Roklub i 1866, og siden oprettelse af flere klubber i provinsen, der gav inspirationen til oprettelse af tre kredse.
Dansk Forening for Rosport blev oprettet i 1887.
I 1898 ændrede man reglerne, og oprettede tre kredse: København, Jylland og Øerne med en fælles hovedledelse. Og således levede DFfR med kredsstrukturen, som siden blev udvidet til fem kredse: Nordjysk kredse, Sydjysk Kreds, Fynskredsen, Sjællandskredsen og Københavnskredsen, i mere, end 100 år, til en ny strukturændring betød, at kredsens blev skrevet ud af DFfRs love, og skulle tituleres: ro-netværk.
I modsætning til de øvrige kredse, har Københavnskredsen valgt at bibeholde navnet: Københavnskredsen, og arbejder videre, som en sådan.
Tager vi et tilbageblik, og dem er der mange af, så kan vi se, at Københavnskredsen består af otte klubber i 1910:
Akademisk Roklub
Damernes Roklub
D.F.D.S. Idrætsklub
Roforening GLIMT
Roforening KVIK
Københavns Roklub
Polyteknisk Roklub
Roklubben SKJOLD
Kredsen afviklede sin generalforsamling i “Hotel Dagmar”. Regnskabet udviste et overskud på 200 kroner.
Medsejlende tilskuere i damper
Udvalget havde påtænkt sig at arrangere en større fællestur til Helsingør, Helsingborg og Kullen. I stedet for den traditionelle, men måtte i stedet, grundet indtrufne omstændigheder, aflyse den. Det blev til en distancekaproning i stedet for til Vedbæk den 14. August. Turen var begunstiget af et strålende vejr, og forløb på alle mulige måder, heldigt.
Damperen “Frode”, der havde passive medlemmer med damer og dommerkomiteen med ombord, fulgte bådene et stykke og sejlede derpå – for fuld kraft – til Vedbæk for at være i rette tid ved opløbet, når distanceroerne indfandt sig.
Efter frokosten på Vedbæk Hotel afholdtes forskellige morsomme idrætslege på Grev Danneskjold Samsøes Gods “Enrum”, hvorefter dommeren ved distancekaproningen uddelte præmierne.
Der vil jævnligt blive suppleret her med de ting, kredsen har stået for gennem de mere, end 100 år, hvor turen til Struckmanparken stadig er en tradition, som er videreført.
Københavnskredsens klubber har alle motionsroning på programmet, hvad enten det foregår i inrigger, outrigger eller coastal.
Det kan være, at man tager en Øresundstur en aften, lægger ind ved Skovshoved for at købe en is, før turen går videre eller hjem igen. Eller det kan være, at motionen foregår i outrigger på Bagsværd Sø, Lyngby Sø eller Furesøen - og hvis der er fladt vand, på Sundet.
Flere klubber har fået coastalbåde, og de er populære, når der er lidt bølgegang på Sundet.
Københavnskredsen har flere arrangementer årligt, hvor alle motionsroere har mulighed for at deltage.
Sved-på-Panden-turneringen, hvor alle kan ro med, og man kæmper med sig selv, sine kollegaer i båden, mod roere fra andre klubber, og mod stopuret, ikke mindst.
SPP har godt 20 år på bagen, og bliver afholdt på skift mellem to klubber i hhv. Københavns Sydhavn, hvor Roklubben SAS lægger omgivelser til - eller ved Hellerup Dameroklub, hvor deltagerne ror på Øresund.
Turneringen er så populær, at der ofte er 50 deltagende både med. Noget af en flot præstation. Mange af nutidens deltagere har være med igennem mange år, og møder troligt op, når SPP-arrangørerne kalder ind, en aften, hver 14. dag gennem hele sommeren, hvor man lige trækker juli fra, grundet sommerferie. SPP-sæsonen strækker sig fra maj-september.
Kristi Himmelfartsturen
En af Danmarks ældste ro-traditioner, hvor roere fra Københavnskredsen ror til Struckmannparken i Skodsborg, lægger bådene op på stranden, mødes til medbragt fælles frokost, og derefter er det tid for tovtrækningskonkurrencen, hvor deltagerne kan vinde et langtursflag til klubben.
Tidligere var der også konkurrencer i sækkevæddeløb, teltopslagning på tid, og løb med æg på ske.
Furesøturen
En herlig søndag i efteråret mødes alle interesserede i Roklubben Furesø v/Furesø Bad.
Der sættes hold, og af sted det går på Furesøens vover.
Mad og drikke er med ombord, og der lægges til land, når turen har varet i et par timer. Efter frokost ros videre, og nogle timer senere vender alle tilbage efter en god tur i hinandens selskab. I 2017 mødte flere, end 40 roere frem for at være med.
Juleroningen
Den 2. lørdag i Advent holder kredsen sin populære Juleroning. Deltagerne kommer fra hele Københavnskredsen, og det er muligt at låne både i en af klubberne i Københavns Sydhavn og ro med. Efter en dejlig tur, enten i kanalerne eller i selve havnen, lægges der til ved B & W´s Roklub på Langelinie, hvor et par af kredsens flittige kvinder står klar med lune æbleskiver og varm gløgg. Juleroningen er så populær, at man de senere år har været oppe på godt 80 deltagende glade roere, hvor det er et must, at man har nissehue på under turen.
Aftenkaproninger
Kredsen har i en årrække afholdt Aftenkaproninger på Bagsværd Sø. Der har dog været lidt stille om dem i 2017, men kredsen håber på at få dem i gang igen i 2020.
Aftenkaproningerne er for alle, både nybegyndere, seniorer, elitekaproere og masters-roere. Man kan være med i lige præcis den bådtype, man ønsker. Deltagerne bliver matchet, så en tidsmæssig set handicaptid, foretaget ud fra køn, alder og vægt, kan betyde, at holdene ender næsten samtidigt i mål.
Skolekaproningen
I begyndelsen af 1970´erne holdt man Skolekaproningen for første gang, og mange unge mennesker har haft deres debut ved en regatta, netop ved Skolekaproningen. Heraf hovedparten af vores nuværende landsholdsroere.
Bymatchen
I ca. 25 år har Københavnskredsen været den ene af tre værter, når årets bymatch for junior-A kaproere har skullet afholdes i enten: Berlin, Zürich eller København. Desværre har Københavnskredsen oplevet en nedadgående tendens og interesse fra træneres side, idet andre og nyere tiltag trækker de unge til. Derfor er Bymatchen fra 2019 sat på pause.
Dansk Forening for Rosport blev oprettet i 1887.
I 1898 ændrede man reglerne, og oprettede tre kredse: København, Jylland og Øerne med en fælles hovedledelse. Og således levede DFfR med kredsstrukturen, som siden blev udvidet til fem kredse: Nordjysk kredse, Sydjysk Kreds, Fynskredsen, Sjællandskredsen og Københavnskredsen, i mere, end 100 år, til en ny strukturændring betød, at kredsens blev skrevet ud af DFfRs love, og skulle tituleres: ro-netværk.
I modsætning til de øvrige kredse, har Københavnskredsen valgt at bibeholde navnet: Københavnskredsen, og arbejder videre, som en sådan.
Tager vi et tilbageblik, og dem er der mange af, så kan vi se, at Københavnskredsen består af otte klubber i 1910:
Akademisk Roklub
Damernes Roklub
D.F.D.S. Idrætsklub
Roforening GLIMT
Roforening KVIK
Københavns Roklub
Polyteknisk Roklub
Roklubben SKJOLD
Kredsen afviklede sin generalforsamling i “Hotel Dagmar”. Regnskabet udviste et overskud på 200 kroner.
Medsejlende tilskuere i damper
Udvalget havde påtænkt sig at arrangere en større fællestur til Helsingør, Helsingborg og Kullen. I stedet for den traditionelle, men måtte i stedet, grundet indtrufne omstændigheder, aflyse den. Det blev til en distancekaproning i stedet for til Vedbæk den 14. August. Turen var begunstiget af et strålende vejr, og forløb på alle mulige måder, heldigt.
Damperen “Frode”, der havde passive medlemmer med damer og dommerkomiteen med ombord, fulgte bådene et stykke og sejlede derpå – for fuld kraft – til Vedbæk for at være i rette tid ved opløbet, når distanceroerne indfandt sig.
Efter frokosten på Vedbæk Hotel afholdtes forskellige morsomme idrætslege på Grev Danneskjold Samsøes Gods “Enrum”, hvorefter dommeren ved distancekaproningen uddelte præmierne.
Der vil jævnligt blive suppleret her med de ting, kredsen har stået for gennem de mere, end 100 år, hvor turen til Struckmanparken stadig er en tradition, som er videreført.
Københavnskredsens klubber har alle motionsroning på programmet, hvad enten det foregår i inrigger, outrigger eller coastal.
Det kan være, at man tager en Øresundstur en aften, lægger ind ved Skovshoved for at købe en is, før turen går videre eller hjem igen. Eller det kan være, at motionen foregår i outrigger på Bagsværd Sø, Lyngby Sø eller Furesøen - og hvis der er fladt vand, på Sundet.
Flere klubber har fået coastalbåde, og de er populære, når der er lidt bølgegang på Sundet.
Københavnskredsen har flere arrangementer årligt, hvor alle motionsroere har mulighed for at deltage.
Sved-på-Panden-turneringen, hvor alle kan ro med, og man kæmper med sig selv, sine kollegaer i båden, mod roere fra andre klubber, og mod stopuret, ikke mindst.
SPP har godt 20 år på bagen, og bliver afholdt på skift mellem to klubber i hhv. Københavns Sydhavn, hvor Roklubben SAS lægger omgivelser til - eller ved Hellerup Dameroklub, hvor deltagerne ror på Øresund.
Turneringen er så populær, at der ofte er 50 deltagende både med. Noget af en flot præstation. Mange af nutidens deltagere har være med igennem mange år, og møder troligt op, når SPP-arrangørerne kalder ind, en aften, hver 14. dag gennem hele sommeren, hvor man lige trækker juli fra, grundet sommerferie. SPP-sæsonen strækker sig fra maj-september.
Kristi Himmelfartsturen
En af Danmarks ældste ro-traditioner, hvor roere fra Københavnskredsen ror til Struckmannparken i Skodsborg, lægger bådene op på stranden, mødes til medbragt fælles frokost, og derefter er det tid for tovtrækningskonkurrencen, hvor deltagerne kan vinde et langtursflag til klubben.
Tidligere var der også konkurrencer i sækkevæddeløb, teltopslagning på tid, og løb med æg på ske.
Furesøturen
En herlig søndag i efteråret mødes alle interesserede i Roklubben Furesø v/Furesø Bad.
Der sættes hold, og af sted det går på Furesøens vover.
Mad og drikke er med ombord, og der lægges til land, når turen har varet i et par timer. Efter frokost ros videre, og nogle timer senere vender alle tilbage efter en god tur i hinandens selskab. I 2017 mødte flere, end 40 roere frem for at være med.
Juleroningen
Den 2. lørdag i Advent holder kredsen sin populære Juleroning. Deltagerne kommer fra hele Københavnskredsen, og det er muligt at låne både i en af klubberne i Københavns Sydhavn og ro med. Efter en dejlig tur, enten i kanalerne eller i selve havnen, lægges der til ved B & W´s Roklub på Langelinie, hvor et par af kredsens flittige kvinder står klar med lune æbleskiver og varm gløgg. Juleroningen er så populær, at man de senere år har været oppe på godt 80 deltagende glade roere, hvor det er et must, at man har nissehue på under turen.
Aftenkaproninger
Kredsen har i en årrække afholdt Aftenkaproninger på Bagsværd Sø. Der har dog været lidt stille om dem i 2017, men kredsen håber på at få dem i gang igen i 2020.
Aftenkaproningerne er for alle, både nybegyndere, seniorer, elitekaproere og masters-roere. Man kan være med i lige præcis den bådtype, man ønsker. Deltagerne bliver matchet, så en tidsmæssig set handicaptid, foretaget ud fra køn, alder og vægt, kan betyde, at holdene ender næsten samtidigt i mål.
Skolekaproningen
I begyndelsen af 1970´erne holdt man Skolekaproningen for første gang, og mange unge mennesker har haft deres debut ved en regatta, netop ved Skolekaproningen. Heraf hovedparten af vores nuværende landsholdsroere.
Bymatchen
I ca. 25 år har Københavnskredsen været den ene af tre værter, når årets bymatch for junior-A kaproere har skullet afholdes i enten: Berlin, Zürich eller København. Desværre har Københavnskredsen oplevet en nedadgående tendens og interesse fra træneres side, idet andre og nyere tiltag trækker de unge til. Derfor er Bymatchen fra 2019 sat på pause.