AFTENKAPRONINGERNE GENOPSTÅR og vi satser på: LØRDAGSKAPRONING I JULI
Sæt kryds ud for: 17. juni 18. juli
Københavnskredsen ser frem til mange spændende løb ved de kommende kaproninger, som dækker hele spektret - lige fra de helt unge... Foto Mette Bacher
... Til de modne. Men ALLE er velkommen, og det lige fra nye roere, til unge landsholdsroere, elite- og mastersroere, mens vi også håber på besøg fra de øvrige af landets roklubber, når vi - forhåbentlig - for afholdt Eftermiddagskaproningen, lørdag, den 18. juli. Foto Mette Bacher
Pluk fra Københavnskredsens Nyhedsbrev, maj: 2020 Det har været et stort ønske fra mange sider, at Københavnskredsens Aftenkaproninger genopstår.
Og set i lyset af de mange aflysninger af store regattaer, helt hen til august-måned, er behovet for at komme ud at ro ræs temmelig stort. Københavnskredsen har derfor besluttet at afholde 3 kaproninger i nærmeste fremtid, men dog på så lavt et plan, at alle deltagere og hjælpere skal overholde myndighedernes retningslinjer, hvilket betyder, at det i første omgang handler om bådtyperne: 1X, 2- og 2X, mens vi håber på yderligere en åbning, den 8. juni, så vi kan få hele paletten med, så det udover de nævnte bådtyper også handler om: 4X-/4X+/4-/4+ og 8+.
Kaproningerne gennemføres m. ganske få hjælpere, og det betyder, at deltagerne IKKE vil opleve den samme service, som ved de store regattaer på Bagsværd Sø. Det betyder også, som situationen er lige nu, at man møder omklædt, tager på vandet, ror løbet, kommer hurtigt væk fra målområdet, og man er ikke en del af arrangementet længere, når løbet er overstået, hvormed deltagerne kan fortsætte træningen på den første halvdel af Bagsværd Sø.
Regattaerne kan kun gennemføres ved en fælles forståelse og accept af de retningslinjer, der fremlægges af arrangøren, som er Københavnskredsen.
Udfordringen vil i første omgang være på land, hvor myndighedernes restriktioner for forsamlinger naturligvis skal overholdes, nøjagtig, som brugerne oplever det i hverdagen v. klubberne - eller på Rostadion.
Hvis alle vil være med til at overholde dette, tror vi på, at denne sæsonstart for kaproerne kan blive til fælles glæde.
Vi står naturligvis klar med medaljer til vinderne!
Sådan kommer det til at foregå:
Københavnskredsens Aftenkaproning Dato: 17. juni Første start klokken 18.00 Banerne 1-2-3-4 benyttes Distancer: 500 meter og 1000 meter Bådtyper: 1X, 2- og 2X - og hvis myndighederne giver grønt lys, da også for 4X-, 4-, 4X+, 4+ og 8+ Løbene er for ALLE: Juniorer, seniorer, masters og elite Startgebyr: Københavnskredsens klubber deltager gratis, deltagere udenfor Københavnskredsen betaler 25 kroner pr. båd, pr. start. Afregning sker efterfølgende med Københavnskredsen Tilmeldingsfrist: 12. juni, kl. 12.00, hvor klubberne fremsender en liste over de roere, og deres niveau/alder/klassificering, samt bådtype, der skal deltage. Send det til: info@bachers.dk. Overhold venligst tilmeldingsfristen, tak! Det er ungdomslandstræner: Nils Henrik Stene, der sætter løbene sammen
VIGTIGT: Da myndighedernes restriktioner skal overholdes, bliver det sådan, at vi melder nærmere ud, hvad der kan lade sig gøre: Sådan gjorde vi ved den første Aftenkaproning i maj: - Deltagerne bør lægge selve løbet ind i dagens træning således, at man tager på vandet, ror sit løb, og lige så snart, man er over mållinjen, ros der væk fra målområdet. Det betyder, at når deltagerne i de enkelte løb har passeret mållinjen, da er arrangementet slut for de pågældende deltagere, og træningen på søen fortsætter. Dermed er roeren ikke en del af arrangementet længere. Både før og efter løbet, skal restriktionerne mht. ophold på land, overholdes. Det betyder også, at der ikke må tages længere ophold ved området, hvor medaljer overrækkes.
Københavnskredsens Lørdagskaproning bemærk den ændrede dato!
Kredsen var, som den eneste, ude med en melding om regatta, den 4. juli, men desværre har DRC siden meddelt, at der satses på en distancekaproning på Sorø Sø, den samme dag, og dette er desværre ikke meldt ud på officielle nyhedssider. Da Københavnskredsen går efter at få så mange med, som det kan lade sig gøre, når det kan finde sted på en lørdag, er et datosammenfald ikke givtigt for de roere, som gerne vil til regatta i forskellige kategorier. Derfor har vi rykket vores dato. Se nedenfor: Dato: Lørdag, d. 18. juli Første start klokken 12.00 Banerne 1-2-3-4-5-6 benyttes Distancer: 250 meter, 500 meter, 1000 meter, 1500 meter og 2000 meter Bådtyper: 1X, 2-, 2X, og hvis myndighederne giver grønt lys, da også for 4X, 4-, 4X+, 4+ og 8+. Løbene er for ALLE: Juniorer, seniorer, masters og elite Klubber udenfor Københavnskredsen er MEGET VELKOMMEN! Startgebyr: Københavnskredsens klubber deltager gratis, deltagere udenfor Københavnskredsen betaler 25 kroner pr. båd, pr. start. Afregning sker efterfølgende med Københavnskredsen Tilmeldingsfrist: 4. juli, hvor klubberne fremsender en liste over de roere, og deres niveau/alder/klassificering, samt bådtype, der skal deltage. Send det til: info@bachers.dk. Det er ungdomslandstræner: Nils Henrik Stene, der sætter løbene sammen
De tre kaproninger gennemføres ud fra de retningslinjer, myndighederne udstikker, og for alle, både deltagere og hjælpere, gælder det samme, at retningslinjerne overholdes såvel på land, som på vand.
Københavnskredsen forbeholder sig derfor ret til at foretage ændringer, i fald det bliver påkrævet for de tre kaproninger.
Sved på Panden-udvalget i venteposition
Mens andre roere og kajakroere så småt er begyndt at planlægge kaproninger, på et lavt plan, må SPP-roerne vente lidt endnu, og lad os håbe, at der snart kommer klare meldinger fra myndighederne og DIF om, at også Sved på Panden-turneringen kan få en fin sæsonstart. Foto Mette Bacher
Her er en melding fra SPP-udvalgets: Kenny Andersen
Vi afventer udmeldinger fra DIF og især DFfR.
DFfR har skrevet, at HB mødes tirsdag for at vurdere om regeringens Fase 2-åbning, kan lempe yderligere på restriktionerne i roning. Når vi modtager et klart udspil fra DFfR, vil SPP-teamet snakke sammen for at vurdere om der er grundlag for enten at aflyse yderligere runder - eller slå fast, at vi kan åbne den 10. juni. Vi kan også komme i den situation at vi ikke kan beslutte hvilken vej vi kan gå og så venter vi til slutningen af maj måned med at melde noget ud - som vi i sidste aflysningsartikel skrev om.